
Torben James Jensen fra Skovlunde fortæller om sin store interesse Beatles
Torben James Jensen er en af Danmarks største Beatles-fans. Han har holdt flere foredrag om sin store passion, The Beatles.
Torben James Jensen vil fortælle historien om John Lennon, Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr og krydre det med forskellige musikalske indslag fra det store Beatles-katalog. The Beatles havde sin storhedstid i 1960-erne hvor der var opbrud i musikken.
Torben James Jensen er tidligere medlem af Skovlunde Lokalråd. Han har i flere år været den lokale bannerfører for foreningens ’Mænds mødesteder’. Torben James Jensen vil gøre en forskel for de mange mænd, der tabes til ensomhed og mismod. Derfor er han indstillet til årets kommunale kulturpris i Ballerup.